søndag den 15. oktober 2017

Bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj på Center for Taktik.

Baggrund

I mine foregående indlæg har jeg redegjort for og reflekteret over kategorier og på hvilke læringsniveauer vi gennemfører kurser og uddannelser. Ligeledes er der redegjort for hvilke læringsteorier vores undervisning tager udgangspunkt i og behovet for refleksion og afprøvning(erfaring) hos den lærende bl.a. jf. Kolbs læringscirkel.

Begrænsninger

Meget af det vi underviser i indeholder klassificeret informationer og må derfor ikke publiceres på åbne netværk. Kursisterne og elevernes refleksioner over teorier, procedurer og doktriner kan give værdifuld indsigt i hvordan vi tænker og opererer, hvilket er interessant for andre nationers efterretningstjenester. Der skal om muligt udvikles teknologiske løsninger på dette som i givet fald skal implementeres, dette er dog omkostningstungt. Jeg forudsætter at der på sigt bevilges de nødvendige ressourcer til at implementere et lukket netværk, hvilket er teknologisk muligt, med den nødvendige informationssikkerhed som kursister og elever kan anvende uafhængig af tid. Der vil dog være afhængighed af tilstedeværelse på et militært tjenestested med mulighed for opkobling til et sådan netværk.  
   

Bloggen som refleksionsværktøj

Idet vi underviser i teorier, procedurer og doktriner på Batesons læringsniveau 2 til 3 er der behov for undervisningsværktøjer der giver mulighed for META refleksion individuelt og i praksisfællesskaber.
Det er min umiddelbare vurdering at der i nogle af vores undervisningsforløb med fordel kan anvendes blog. Desto bedre muligheder eleverne og kursisterne har for at diskutere og reflektere over især teorier og doktriner, desto bedre indsigt vil de opnå. Når de er bundne af tilstedeværelse i tid og sted sætter det begrænsninger på aktivitetterne hvilket kan imødegås ved anvendelse af blog. Eleverne og kursisterne er meget motiveret og jeg er ikke i tvivl om at de vil udnytte muligheden hvis den er tilstede. Endvidere vil det muligvis kunne begrænse den tid skibene og enhederne skal afgive deres medarbejdere til undervisning på TAC.
Med udgangspunkt i E-Læring på WEB 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen er de mest relevante didatiske fokuspunkter for TAC i relation til anvendelse af bloggen som reflektionsværktøj følgende:
  • Faglig forståelse.
  • Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer.
  • Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge.

Bloggen som formidlingsværktøj

Er der behov for et formidlingsværktøj, såfremt man i forvejen anvender et "Learning Management System" (LMS) eller kan bloggen anvendes som sådan. På TAC anvender vi for nuværende ikke et LMS. Bloggen kan evt. bruges til dette.
Min vurdering er at bloggen er bedst egnet som formidlingsværktøj inden for et begrænset praksisfællesskab. Eksempelvis begrænset til et modul/kursus, hvor underviseren kan have en løbende dialog med eleverne og kursisterne. Her kan der formidles information om opgaver, litteratur og lignende. Elever og kursister kan endvidere løbende komme med opklarende spørgsmål.
Et andet område er kvalitetssikring af selve modulet/kurset. Tidligere elever og kursister samt interessenter kan anvende bloggen til løbende at diskutere indhold og erfaringer relateret til uddannelsen med underviseren. Dermed kan det sikres at uddannelsen løbende holdes opdateret. 
De mest relevante didatiske fokuspunkter for TAC i relation til anvendelse af bloggen som formidlingsværktøj følgende:
  • Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge.
  • Tværgående (proces) vejledningsfunktion.
  • Kvalitetssikring.

Afrunding

Min vurdering er at bloggen som refektions- og formidlingsværktøj kan have en fremtid på Center for Taktik, i midlertidig har vi nogle begrænsninger som ikke umiddelbart giver mulighed for at kunne anvende det inden for alle relevante uddannelser uafhængig af tid og sted.

          

lørdag den 14. oktober 2017

Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge

IKT baserede læreprocessor i egen praksis

I mine to første indlæg har jeg redegjort for dels de kategorier og læringsniveauer (Her forvekslede jeg Kolb med Bateson) vores elever/kursister indplaceres i og hvilke læringsteorier der anvendes. Efter at have tænkt nærmere over det, mangler jeg dog at henvise til Kolbs læringscirkel og hans teorier , som også spiller en væsentlig rolle hos os, fordi den beskæftiger sig med refleksion og erfaring. Kendetegnende ved vores uddannelser på Center for Taktik er at indholdet består af teori og procedurer samt betjening af sensor og informationsplatforme. Teori, procedure og materiel som kursister skal kunne anvende og betjene i praksis efter endt uddannelse. 

Teori, procedurer og betjening

Er vi afhængige af tid og sted når der skal undervises i teori og procedurer. En stor del af det vi underviser i er klassificeret, hvorfor det sætter nogle begrænsninger på hvad der kan gennemføres som online undervisning via åbne e-læringsressourcer på web. Der er dog adgang til andre netværk på skibene og enhederne som muligvis kunne anvendes i den forbindelse. Vi kunne få en større fleksibilitet i gennemførelse at undervisningen frem for de begrænsninger som tilstedeværelser hos os giver. 
Vi kan selvfølgelig anvende fjernundervisning "Computer Base Training" enten via CD eller lukkede netværk. En sådan undervisning skal man dog være forsigtig med at anvende afhængig af hvilket læringsniveau der er målet og fordi den slags undervisning ikke giver særlige gode muligheder for reflektion i praksisfællesskaber. En løsning er dog "Blended Learning" hvor det sikres at reflektion i praksisfællesskaber finder sted.
Hvis vi tager udgangspunkt i Hermansens model fra Læringens Univers vurderer jeg at fjernundervisning eller CBT som egnet såfemt vi befinder os inden for niveau 0 til 2 i vertikalitetten og mekanisk til dynamisk i dybden. Inden for dette rum kan en del af vores teori, procedure og betjenings undervisning placeres. Det er en udvikling der er igangsat og der findes idag nogle kurser på Forsvarets ELektroniske Skole (FELS).

Computer Supported Collaborativ Learning (CSCL)

CSCL giver mulighed for refleksion på et højere læringsniveau sammenlignet med traditionel fjernundervisning og CBT. På en del af vores kurser med især mellemledere og officerer befinder vi os inden for Batesons læringsniveau 2 til 3 i vertikalitetten og dynamisk til dialektisk i dybden. Grundlæggende stilles der større krav til deres reflektionsevne og ledelse af praksisfællesskaber i det de lærer, samt deres evne til at træffe beslutninger og vurderer egne og modstanderes ageren på "Slagmarken". Viden og færdigheder som vi skal bibringe dem i vores undervisning. Vi har dog de samme begrænsninger her, idet vi befinder os inden for et klassificeret område. Kan vi løse problemet/begrænsningen i relation til kravet om lukkede netværk, er det min vurdering af en CSCL platform kan være en mulighed for at gennemføre et undervisningsforløb for disse elever/kursister i et "Blended Learning" forløb.

Simulationstrænere

På Center for Taktik et antal simulationstrænere der er indrettet således kursisterne og eleverne træner med platforme som er nærlig identiske med de platforme de skal betjene på skibene og enhederne. Når vi tænker IKT baserede læreprocessor kan vi være tilbøjelige til at fokusere på online dialog og WEB 2.0, men disse læreprocessor er også yderst relevante når der skal udvikles undervisningsforløb med simulation. 
Årsagen til vi anvender simulationstrænere er behovet for at træne og afprøve det indlærte teoretiske stof og efterfølgende reflektere over det indlærte samt opnå den nødvendige erfaring. Laves der fejl er konsekvensen i en simulation en ny omgang læring/træning ude på skibene og enhederne kan det være fatalt!

Enhedsuddannelse



    

 



     

torsdag den 12. oktober 2017

Læring


I mit første indlæg lagde jeg konteksten for mine følgende indlæg ved at definere de uddannelseskategorier vi anvender i forsvaret og dermed også ved TAC.  Her vil jeg beskrive og reflektere over hvordan undervisning foregår på TAC og hvilke teorier der tages udgangspunkt i.

Rammerne for lærene.

Hvis vi reflektere lidt over uddannelses kategorierne skulle det gerne give et indtryk af dels et bredt spektrum af elever/kursister i forhold til deres alder og forudsætninger, dels en mangfoldighed af forskellige uddannelser og kurser. I praksis kan man starte i forsvaret efter gennemført folkeskole samt ungdomsuddannelse og derefter gøre karriere ved at uddanne sig videre vertikalt eller horisontalt internt i forsvaret i et livslangt forløb. Det er derfor ikke nogen tilfældighed at den struktur uddannelse i forsvaret bygger på i dag er kvalifikations-rammen for Livslang Læring (KLL). Det kan derfor måske undre lidt at undervisere og instruktører i forsvaret i dag grundlæggende uddannes efter Knud Illeris teorier med udgangspunkt i (Læring 2014) og (Kompetence 2015), undren fordi Knud Illeris beskrivelse af KLL efterlader et indtryk af modstand mod den måde at strukturere læring på. Når forsvaret alligevel har valgt delvis at fokusere på Knud Illeris skal det nok ses i den sammenhæng Illeris anvender begrebet ”Kompetence”.

Forsvarsakademiet som i forsvaret er overordnet ansvarlig myndighed for anvendt pædagogik/didaktik i forsvaret har udgivet bogen ”Instruktørvirke i Forsvaret” af Thomas Grønlund og Peter Sjøstedt (2016). Bogen tager udgangspunkt i læring som deltagernes aktive erfaringsdannelse gennem refleksion og afprøvning samt KLL. Ved Søværnets Skole og dermed min praksis TAC besluttede man i 2015 at man endvidere skulle fokusere på den anerkendende pædagogik, hvorfor alle instruktører skal erhverve sig akademifaget Livslang Læring.

Sammenfattende er min refleksion at rammen for undervisning hos os tager anerkendende udgangspunkt i den lærende som skal erhverve sig kompetencer gennem aktiv erfaringsdannelse gennem refleksion og afprøvning.

Betyder det så at de teorier vi har diskuteret i modulet IKT baserede læreprocesser ikke anvendes i forsvaret. Langt fra min refleksion er blot et udtryk for vores grundlæggende udgangspunkt. Jeg har med stor interesse reflekteret over  Hermansens Læringens Univers (2005) og reflekteret over gradueringen i dybden og vertikalitet. Horisontalt har vi de forskellige teorier og ud fra hvilke kompetencer den lærende skal tilegne sig gives der en indikation om hvilken teori som kunne tænkes at være egnet til anvendelse i læringsrummet. Rammen vil dog stadigvæk være min sammenfattende refleksion.

Rammerne for undervisningen

Ved TAC underviser vi inden for sømilitær faglige teorier og procedurer, samt sensor og platformbetjening. Uddannelserne er ikke akkrediteret og for størstedelen kan de indplaceres i KLL niveau 2, 3 og 4. Krævede forudsætninger for at komme på nogle af kurserne er dog at de har en akkrediteret officers uddannelse på niveau 5 eller 6. 

Jeg nævner dette for at give et indblik i hvor uddannelserne evt. kan indplaceres i Læringens univers. Min nuværende forståelse er at vi primært befinder os inden for det mekaniske og dynamiske felt på Batesons niveau 1 til 2 ved vores uddannelser på KLL niveau 2 og 3. Dette når vi taler om uddannelse af nye konstabler. Når vi ser på de uddannelser vi har for mellemleder og officersgruppen bevæger vi os op på Batesons niveau 2 til 3. Jeg er ikke helt i mål med teorierne i relation til min egen praksis, men det interessere mig fordi jeg finder det relevant i relation til design af læringsrummet.  

Selve undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem F2F teoriundervisning i klasserummet og efterfølgende træning/spil i simulationstrænere, hvorefter der er feedback. Især når der trænes i simulatorerne har eleven/kursisten ansvar for egen formåen og er der tale om mellemledere og officerer har de ofte fået tildelt ledende roller i spillene.


Regeringens forsvarsforlig og IKT baserede læreprocessor.

I mit indledende indlæg nævnte jeg at regeringen vil komme med et oplæg til nyt forsvarsforlig og at det muligvis vil få indflydelse på uddannelsesområdet. Meget kort der omtales mere "On the job training", uddannelse ude i enhederne og selvstudie samt fjerundervisning frem for tilstedeværelse undervisning på uddannelses centrene. Det dufter af mere IKT baserede læreprocessor. Hvordan det kunne tænkes at udmønte sig og hvordan IKT og Læring spiller og kan bruges på TAC vil jeg behandle og reflektere over i mit næste indlæg.


ON THE JOB TRAINING




tirsdag den 10. oktober 2017

Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer

Dette er mit første blogindlæg nogensinde. Spændende at få nogle erfaringer med hvad denne medieform kan bidrage med i relation til IKT og læring. 


Har selvfølgelig fordybet mig i E-Læring på WEB 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johansen for at blive klogere på dette. De beskriver en række fokuspunkter inden for didaktisk planlægning i relation til blogs. Mit fokus den næste uges tid vil derfor være "Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer". Men hov har jeg så ikke forstået opgaven i vores modul-beskrivelse?


Bloggen som refleksionsværktøj i egen praksis. Skriv 4 indlæg hvor egen arbejdspraksis reflekteres.

For mig giver det mening at have fokus på begge områder. Hvis jeg tager det connectivistiske perspektiv med udgangspunkt i "Computer Supported Collaborativ Learning" kan jeg med lidt god vilje definere bloggen og opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer som værende "Tuben" og indlæggene "Indholdet". Det er måske lidt søgt, men så må vi håbe at jeg bliver klogere mens der reflekteres.

Egen arbejdspraksis i relation til IKT og Læring. Jeg vil her i mit første indlæg sætte konteksten for de næste to indlæg. 

Jeg er en del af teamledelsen på Søværnets Skole, Center for Taktik. Til daglig er jeg chef for Centerstøttesektionen med ansvar for administration, økonomi, bygningsvedligeholdelse, kvalitetsledelse, undervisningsmateriel, militær sikkerhed og faciliteter. Det dufter ikke særligt meget af IKT og Læring, men jeg har erfaring fra undervisning og stor faglig indsigt hvorfor jeg har indflydelse på hvordan vi gennemfører vores produktion og ikke mindst udvikling af dette område. Det er netop også derfor jeg besluttede at tage MIL for at udbygge og opdatere min indsigt i IKT og Læring og bidrage med denne indsigt i mit virke på min arbejdsplads.

I morgen onsdag offentliggør regeringen deres oplæg til nyt forsvarforlig. Der er i forvejen udgivet en budgetanalyse af forsvarets øverste ledelse. Her er bl.a. uddannelsesområdet i fokus som et af de områder hvor der kan effektiviseres og spares. Lyder det bekendt for nogle af jer som arbejder inden for det offentlige?

Jeg er rimelig overbevist om at anvendelse af IKT i et online univers er et af de områder der kunne blive spændende at arbejde med i forsvaret de kommende år.

Tilbage til den nære praksis på Center for Taktik.

I Søværnet anvender vi nedenstående definitioner inden for uddannelsesområdet. Jeg vil i mit 3. indlæg reflektere over hvordan IKT og Læring kan anvendes inden for disse.
  • Grunduddannelse. Alt militært personel skal have en grundlæggende militær uddannelse der tager ca. 4 måneder. Indholdet er tjenestekendskab, militær optræden, håndvåbenkendskab, skibssikkerhed herunder brand og havari samt sejladstræning. Denne del er identisk med det de værnepligtige gennemgår i søværnet.
  • Funktionsrelateret uddannelse. Efter grunduddannelsen skal medarbejderen have en uddannelse inden for den funktion han er ansat til at bestride på skibene. Varigheden variere og nogle er modulopbygget således at medarbejderen først lære de grundlæggende færdigheder og opnår den grundlæggende viden. Efter en periode til søs i funktionen og når medarbejderen har opnået tilfredsstillende kompetencer optages denne på næste modul. Hos os uddanner vi manuelt personel inden for tjenestegrenene Kampinformation og CIS/Kommunikation. Hos os gennemføres der også funktionsuddannelse af officerselever målrettet vagtchefstjeneste på skibene. 
  • Videreuddannelse. Manuelt personel kan når de er egnet søge en befalingsmands uddannelse (Sergent). Hos os skal de efterfølgende eller umiddelbart før have et fagkursus inden for deres tjenestegren. Dette er en overbygning på de moduler de fik i den funktionsrelaterede uddannelse.Hos os gennemføres der en taktisk officersuddannelse for de officerer der skal fungere i taktiske stillinger på skibene eller som chefer på mindre enheder.
  • Efteruddannelse. Hos os gennemføres der en lang række kurser inden for de sensorer og opgaver medarbejderne skal betjene og bestride i deres funktioner. Her kan bl.a. nævnes Helikopter Control Officer (HCO), Fiskeriofficer (FIO), Flight Deck Officer (FDO) og Search and Rescue (SAR).
  • Enhedsuddannelse. Denne uddannelse foregår ombord i skibene og enhederne og omfatter i korthed samtræning af besætningen i deres forskellige funktioner således den kan fungere som en enhed. Vi faciliterer enhederne med vores ekspertise.

I mit næste indlæg vil jeg beskrive hvordan undervisning foregår på TAC og hvilke værktøjer samt læringsteorier vi anvender. I den forbindelse vil jeg reflektere over hvordan IKT og Læring kan spille en rolle. 

Hvem ved måske er der også nyt om hvad regeringen har tænkt sig inden for uddannelsesområdet i forsvaret. Er det tilfældet vil jeg muligvis også tillade mig at reflektere over dette.

Brian Hørby