torsdag den 12. oktober 2017

Læring


I mit første indlæg lagde jeg konteksten for mine følgende indlæg ved at definere de uddannelseskategorier vi anvender i forsvaret og dermed også ved TAC.  Her vil jeg beskrive og reflektere over hvordan undervisning foregår på TAC og hvilke teorier der tages udgangspunkt i.

Rammerne for lærene.

Hvis vi reflektere lidt over uddannelses kategorierne skulle det gerne give et indtryk af dels et bredt spektrum af elever/kursister i forhold til deres alder og forudsætninger, dels en mangfoldighed af forskellige uddannelser og kurser. I praksis kan man starte i forsvaret efter gennemført folkeskole samt ungdomsuddannelse og derefter gøre karriere ved at uddanne sig videre vertikalt eller horisontalt internt i forsvaret i et livslangt forløb. Det er derfor ikke nogen tilfældighed at den struktur uddannelse i forsvaret bygger på i dag er kvalifikations-rammen for Livslang Læring (KLL). Det kan derfor måske undre lidt at undervisere og instruktører i forsvaret i dag grundlæggende uddannes efter Knud Illeris teorier med udgangspunkt i (Læring 2014) og (Kompetence 2015), undren fordi Knud Illeris beskrivelse af KLL efterlader et indtryk af modstand mod den måde at strukturere læring på. Når forsvaret alligevel har valgt delvis at fokusere på Knud Illeris skal det nok ses i den sammenhæng Illeris anvender begrebet ”Kompetence”.

Forsvarsakademiet som i forsvaret er overordnet ansvarlig myndighed for anvendt pædagogik/didaktik i forsvaret har udgivet bogen ”Instruktørvirke i Forsvaret” af Thomas Grønlund og Peter Sjøstedt (2016). Bogen tager udgangspunkt i læring som deltagernes aktive erfaringsdannelse gennem refleksion og afprøvning samt KLL. Ved Søværnets Skole og dermed min praksis TAC besluttede man i 2015 at man endvidere skulle fokusere på den anerkendende pædagogik, hvorfor alle instruktører skal erhverve sig akademifaget Livslang Læring.

Sammenfattende er min refleksion at rammen for undervisning hos os tager anerkendende udgangspunkt i den lærende som skal erhverve sig kompetencer gennem aktiv erfaringsdannelse gennem refleksion og afprøvning.

Betyder det så at de teorier vi har diskuteret i modulet IKT baserede læreprocesser ikke anvendes i forsvaret. Langt fra min refleksion er blot et udtryk for vores grundlæggende udgangspunkt. Jeg har med stor interesse reflekteret over  Hermansens Læringens Univers (2005) og reflekteret over gradueringen i dybden og vertikalitet. Horisontalt har vi de forskellige teorier og ud fra hvilke kompetencer den lærende skal tilegne sig gives der en indikation om hvilken teori som kunne tænkes at være egnet til anvendelse i læringsrummet. Rammen vil dog stadigvæk være min sammenfattende refleksion.

Rammerne for undervisningen

Ved TAC underviser vi inden for sømilitær faglige teorier og procedurer, samt sensor og platformbetjening. Uddannelserne er ikke akkrediteret og for størstedelen kan de indplaceres i KLL niveau 2, 3 og 4. Krævede forudsætninger for at komme på nogle af kurserne er dog at de har en akkrediteret officers uddannelse på niveau 5 eller 6. 

Jeg nævner dette for at give et indblik i hvor uddannelserne evt. kan indplaceres i Læringens univers. Min nuværende forståelse er at vi primært befinder os inden for det mekaniske og dynamiske felt på Batesons niveau 1 til 2 ved vores uddannelser på KLL niveau 2 og 3. Dette når vi taler om uddannelse af nye konstabler. Når vi ser på de uddannelser vi har for mellemleder og officersgruppen bevæger vi os op på Batesons niveau 2 til 3. Jeg er ikke helt i mål med teorierne i relation til min egen praksis, men det interessere mig fordi jeg finder det relevant i relation til design af læringsrummet.  

Selve undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem F2F teoriundervisning i klasserummet og efterfølgende træning/spil i simulationstrænere, hvorefter der er feedback. Især når der trænes i simulatorerne har eleven/kursisten ansvar for egen formåen og er der tale om mellemledere og officerer har de ofte fået tildelt ledende roller i spillene.


Regeringens forsvarsforlig og IKT baserede læreprocessor.

I mit indledende indlæg nævnte jeg at regeringen vil komme med et oplæg til nyt forsvarsforlig og at det muligvis vil få indflydelse på uddannelsesområdet. Meget kort der omtales mere "On the job training", uddannelse ude i enhederne og selvstudie samt fjerundervisning frem for tilstedeværelse undervisning på uddannelses centrene. Det dufter af mere IKT baserede læreprocessor. Hvordan det kunne tænkes at udmønte sig og hvordan IKT og Læring spiller og kan bruges på TAC vil jeg behandle og reflektere over i mit næste indlæg.


ON THE JOB TRAINING




1 kommentar:

Unknown sagde ...

Spændende indlæg og meget nostalgisk video fra min tid i Søværnet. Som redningsdykker var jeg ofte med i helo når vi forsøgte at finde ro til landing i nordatlanten.
Netop i disse situationer er man glad for at forsvaret tager uddannelse af personel i alle positioner alvorligt.