lørdag den 14. oktober 2017

Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge

IKT baserede læreprocessor i egen praksis

I mine to første indlæg har jeg redegjort for dels de kategorier og læringsniveauer (Her forvekslede jeg Kolb med Bateson) vores elever/kursister indplaceres i og hvilke læringsteorier der anvendes. Efter at have tænkt nærmere over det, mangler jeg dog at henvise til Kolbs læringscirkel og hans teorier , som også spiller en væsentlig rolle hos os, fordi den beskæftiger sig med refleksion og erfaring. Kendetegnende ved vores uddannelser på Center for Taktik er at indholdet består af teori og procedurer samt betjening af sensor og informationsplatforme. Teori, procedure og materiel som kursister skal kunne anvende og betjene i praksis efter endt uddannelse. 

Teori, procedurer og betjening

Er vi afhængige af tid og sted når der skal undervises i teori og procedurer. En stor del af det vi underviser i er klassificeret, hvorfor det sætter nogle begrænsninger på hvad der kan gennemføres som online undervisning via åbne e-læringsressourcer på web. Der er dog adgang til andre netværk på skibene og enhederne som muligvis kunne anvendes i den forbindelse. Vi kunne få en større fleksibilitet i gennemførelse at undervisningen frem for de begrænsninger som tilstedeværelser hos os giver. 
Vi kan selvfølgelig anvende fjernundervisning "Computer Base Training" enten via CD eller lukkede netværk. En sådan undervisning skal man dog være forsigtig med at anvende afhængig af hvilket læringsniveau der er målet og fordi den slags undervisning ikke giver særlige gode muligheder for reflektion i praksisfællesskaber. En løsning er dog "Blended Learning" hvor det sikres at reflektion i praksisfællesskaber finder sted.
Hvis vi tager udgangspunkt i Hermansens model fra Læringens Univers vurderer jeg at fjernundervisning eller CBT som egnet såfemt vi befinder os inden for niveau 0 til 2 i vertikalitetten og mekanisk til dynamisk i dybden. Inden for dette rum kan en del af vores teori, procedure og betjenings undervisning placeres. Det er en udvikling der er igangsat og der findes idag nogle kurser på Forsvarets ELektroniske Skole (FELS).

Computer Supported Collaborativ Learning (CSCL)

CSCL giver mulighed for refleksion på et højere læringsniveau sammenlignet med traditionel fjernundervisning og CBT. På en del af vores kurser med især mellemledere og officerer befinder vi os inden for Batesons læringsniveau 2 til 3 i vertikalitetten og dynamisk til dialektisk i dybden. Grundlæggende stilles der større krav til deres reflektionsevne og ledelse af praksisfællesskaber i det de lærer, samt deres evne til at træffe beslutninger og vurderer egne og modstanderes ageren på "Slagmarken". Viden og færdigheder som vi skal bibringe dem i vores undervisning. Vi har dog de samme begrænsninger her, idet vi befinder os inden for et klassificeret område. Kan vi løse problemet/begrænsningen i relation til kravet om lukkede netværk, er det min vurdering af en CSCL platform kan være en mulighed for at gennemføre et undervisningsforløb for disse elever/kursister i et "Blended Learning" forløb.

Simulationstrænere

På Center for Taktik et antal simulationstrænere der er indrettet således kursisterne og eleverne træner med platforme som er nærlig identiske med de platforme de skal betjene på skibene og enhederne. Når vi tænker IKT baserede læreprocessor kan vi være tilbøjelige til at fokusere på online dialog og WEB 2.0, men disse læreprocessor er også yderst relevante når der skal udvikles undervisningsforløb med simulation. 
Årsagen til vi anvender simulationstrænere er behovet for at træne og afprøve det indlærte teoretiske stof og efterfølgende reflektere over det indlærte samt opnå den nødvendige erfaring. Laves der fejl er konsekvensen i en simulation en ny omgang læring/træning ude på skibene og enhederne kan det være fatalt!

Enhedsuddannelse



    

 



     

Ingen kommentarer: